Undskyld, hva’ sagde du?
Har du selv været nødt til at skrue op for lyden eller sætte undertekster på en dansk tv-serie, fordi du ikke kunne forstå, hvad skuespillerne sagde?
Mumlen – den lavmælte, uklare tale – er en interessant form for kommunikation. Fra afsenderens side er mumleriet som regel bundet i vaner og ubevidste processer. Nogle mumler måske, fordi de føler sig usikre på deres viden eller holdning, mens andre mumler som en form for selvberoligelse eller for at undgå at tage ansvar for deres ord.
For modtageren kan mumlen nemt blive et forstyrrende element i en samtale. Det bliver svært at høre, hvad den anden siger, og så må man enten bede om at de gentager, eller man er nødt til at gætte på, hvad den anden mon kunne have ment.
Hvordan opstår mumleriet?
Når man mumler, er det fordi der mangler energi i de muskler, som former sproget - i tungen og læberne og i kæben. Musklerne er måske vant til at kæben er lukket sammen, og pladsen til artikulationen er dermed begrænset. Det hele bliver lidt for lukket, og nogle gange bliver lyden sendt mere ud gennem næsen end gennem munden.
Ofte er mumleriet en vane. Den kan være opstået af mange forskellige grunde, fx.:
at de fleste i ens familie mumler, så det er denne vane, man er vokset op med
som et resultat af en indre kamp mellem at udtrykke sig og ønsket om at undgå konfrontation eller negativ opmærksomhed
man har som teenager haft bøjle, så kæberne var strammet sammen i en lang periode
måske har man et hørehandicap, der gør det svært at vurdere, hvor tydeligt man selv taler.
I den mundtlige kommunikation kommer mumleriet nemt til at blive en faktor, der får indflydelse på samtalen. Som modtager bliver det irriterende at skulle gætte eller bede afsenderen om at gentage. Det virker nemt som om den anden er lidt ligeglad med samtalen, og det er nok ikke det mest hensigtsmæssige fx i en jobsamtale.
Det kan være ømfindtligt og meget personligt at adressere mumleriet direkte, men er der nogen, der prøver at gøre dig opmærksom på at du mumler – så tag imod det, selv om det kan føles som en irettesættelse. En justering af hvor tydeligt du taler vil være til gavn for dig i mange andre sammenhænge.
I starten kan en tydeligere udtale føles, som om man spytter konsonanterne i hovedet på den anden. Det virker overdrevet og unaturligt at tale tydeligere end man plejer, men det er rart at kunne skrue op, når der er brug for det. Det er bl.a. afhængigt af situationen og modtageren, hvor meget man skal skrue op. Man kan sagtens sidde og tale med en kollega og mumle lidt undervejs, men når man holder et foredrag eller præsenterer noget til et møde, så kan det være svært for lytterne at høre og forstå, hvis man mumler. Her er der brug for at forstærke udtalen og få gang i muskulaturen i munden.
Hvad kan du selv gøre mod mumleri?
Hvis du tit bliver mødt af ”hva’ siger du?”, kan det være fordi du mumler. Der er forskellige muligheder for at forstærke udtalen i sproget. Den ene er at give mere plads i kæben, og den anden er at bruge konsonanterne i sproget og skrue op for aktiviteten i udtalen.
Her kommer der tre øvelser til at arbejdet med det:
Den første øvelse er meget grundlæggende og meget nem. Den handler om at løfte hovedet lidt og tænke at nakken bliver lidt længere end den plejer. Når nakken bliver rettet ud, kan kæben bedre give slip, så kan der komme lidt mere plads i munden. Når hovedet er langt fremme i forhold til kroppen, kommer kæben til at låse, og stemmen bliver lidt klemt. Så op med nakken!
For at løsne kæbespændinger, kan man strække kæbemusklerne - massere dem lidt og så strække ud for eksempel ved at lægge hænderne på hagen, lægge hovedet lidt tilbage og holde strækket et halvt minuts tid.
Den sidste øvelse handler om at oparbejde energien i musklerne. Det kan du gøre ved at udtale konsonanterne tydeligere, end du plejer. Brug også læberne. Prøv at se hvordan det ser ud i spejlet – så kan du nemt finde balancen mellem den mumlende og det overdrevne artikulation.
Det hele handler om at lytterne kan mærke, at det er vigtigt for dig, at dit budskab bliver forstået.
Ellens kommentarer:
Mumlen foregår i relationer og i dynamikker mellem en person, der mumler og en eller flere personer, der lytter. Der kan være problemer på begge sider.
Nogle oplever, at den de taler til, ikke er rigtigt til stede, men tænker på noget andet, skæver til indkommende mails på telefon eller pc eller lader sig afbryde af noget andet. For nogle er det vanskeligt at holde fokus og at udtrykke sig i en sådan situation. Ordene forsvinder ligesom, og det opleves som ligegyldigt hvad der siges og hvordan det siges. Det er vigtigt at lytteren er nærværende og giver venlig og imødekommende feedback.
Nogle har udviklet en dårlig vane med at mumle. Måske er der ikke nogen, der har adresseret problematikken, og personen oplever måske blot at andre har opgivet at forstå eller at høre rigtigt efter. Det kan føles pinligt at skulle spørge flere gange om, hvad der blev sagt, og så lader man være. Mumleren får dermed indirekte bekræftet en indre antagelse om ikke at være interessant eller ikke at kunne udtrykke sig forståeligt nok. Et sådant mønster må brydes.
Tag en venlig og imødekommende snak med den person, der har for vane at mumle. Spørg ind til, hvad du eller I kan gøre for at personen i højere grad tør stå frem. Vælg nogle arbejdspunkter, og følg op efter nogen tid.
For nogle skal der træning til, og vi er i Bedre Kommunikation parat til at træne og sparre med såvel en person, der mumler som en person, der er irriteret over mumlen eller er ansvarlig for arbejdsmiljøet i en gruppe.