"Det er ikke det, du siger – det er måden, du siger det på!"

Har du hørt det før? Sandsynligvis. Har du ændret på måden, du taler? Sandsynligvis ikke.

Hvor godt kender vi egentlig vores egen stemme? Mange har oplevet at høre sig selv på en optagelse og tænkt: "Er det virkelig mig?" Andre hører tydeligt, at det er dig, men for dig selv føles stemmen fremmed. Det samme kan ske i arbejdssituationer.

Stemmen gør indtryk – nogle gange helt utilsigtet. Den kan understøtte dit budskab eller spænde ben for det. Selv de mest velmente ord kan misforstås, hvis tonefaldet, tempoet eller stemmeklangen sender et andet signal end ordene. Det kan skabe forvirring, frustration og misforståelser – især på arbejdspladser, hvor god kommunikation er afgørende for samarbejdet.

Så hvad gør man, hvis man ofte får tilbagemeldinger om, at ens tone eller måde at sige tingene på kunne fungere bedre? Det er let at tænke: "Det er ikke mit problem, men modtagerens." Men hvis kommunikationen igen og igen misforstås, kan det være værd at undersøge, hvordan stemmen spiller ind.

Forestil dig en leder, der ønsker at motivere sine medarbejdere til en ekstra indsats i en periode. Han synes selv, han lyder begejstret og inspirerende. Men nogle hører det som irettesættende skældud, mens andre oplever stemmen som overgearet begejstring – og trækker sig fra budskabet. Kommunikationen kan ramme helt skævt, når der ikke er overensstemmelse mellem afsenderens intention og modtagerens opfattelse af stemmen.

At arbejde med sin stemme handler ikke om at ændre, hvem du er. Det handler om at blive bevidst om, hvordan din stemme påvirker andre – og hvordan justeringer kan gøre en stor forskel. Med træning kan du lære at bruge din stemme mere præcist, så dit budskab bliver hørt, som du mener det.

Se dig omkring på vores hjemmeside. Måske er der noget, der vækker din nysgerrighed. Vi sammensætter gerne et tilbud, der passer til det, du har brug for – om det så er en enkelt session eller et forløb. Du er også velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere om vores tilgang til træningen.

Forrige
Forrige

Stemmens historie – din tone har rødder

Næste
Næste

Er kommunikationstræning også konfliktløsning?